Mansson10

Produktion af dansk Bimi® broccoli er økologisk. Visionen er klar

Når de danske Bimi® broccoli rammer hylderne i supermarkedet kommer de fra en vækst under åben himmel på dansk økologisk jord.

For de danske Bimi® er dyrket efter økologiske principper, men der er samtidig stort fokus på bæredygtigheden og selvforsyningen i produktionen hos Axel Månsson, der er gartneriet bag produktionen.

Det betyder bl.a. at Månsson allerede er selvforsynende med økologisk gødning. Bimi® og de andre grøntsager fra Axel Månsson produktion bliver gødet med naturlige gødningsstoffer fra et af gårdens biogasanlæg, der også producerer grøn energi til opvarmning. Det giver en cirkulær produktion, hvor biprodukter ikke bliver set som rest men som ressourcer, der kan genanvendes.

Biomasserne er f.eks. gødning fra Axel Månssons egne økologiske æglæggende høns og fra økologisk kløvergræs.

Visionen for Axel Månsson er at blive 100 pct. selvforsynende med næringsstoffer, så de på den måde slutter den økologiske cyklus.

Bæredygtigheden er ikke kun i fokus i dyrkningen af Bimi® broccoli men i alle led af produktionen.

Den nyeste teknologi er eksempelvis i brug indenfor ukrudtsbekæmpelse og i grønsagspakkeriet. Der benyttes monitering og analyser, som sikrer effektiv udnyttelse af de tilførte ressourcer, samt fuld sporbarhed. På den måde bestræber gartneriet sig på at sikre kunderne de mest friske kvalitetsprodukter, med mindst spild, og med størst mulig hensynstagen til miljø og klima i alle led.