Smørstegt Bimi® broccoli med kammuslinger og brunet smør
Denne ret egner sig særligt godt som en forret, når du vil imponere dine gæster – eller blot gøre lidt ekstra ud af middagen. De saftige, karamelliserede kammuslinger med brunet smør, syrlige kapers og frisk citron, flankeret af sprød Bimi® broccoli, der tilføjer både bid og finesse.
Opskriften er udviklet af Dianna Brinch / Gourministeriet.
Specifications
Forberedelse
25 minutter
Tilberedning
10 minutter
Portioner
4
Metode
-
Skyl Bimi® broccoli grundigt og dup dem tørre. Fjern bladene, skær stokken på skrå og halver dem på langs.
-
Rens kammuslingerne for eventuelle sener og musklen på siden. Skyl dem og dup dem tørre med lidt køkkenrulle. Drys toppen med en smule sukker og lidt salt og lad dem trække i 10–15 minutter.
-
Smelt 100 g smør ved middel varme. Lad det bruse godt op og skru derefter lidt ned for varmen. Lad det tilberede til smørret bruner og rør undervejs.
-
Lad derefter smørret stå ved helt svag varme, til retten skal serveres. Lige inden servering vendes kapers, citronsaft og persille i smørret og det krydres med friskkværnet peber.
-
Smelt 30 g smør på en pande ved middel varme til det bruser godt op. Steg Bimi® broccoli i et par minutter – vend dem halvvejs. Krydr med salt og friskkværnet peber og fjern panden fra blusset.
-
Samtidig varmes en sjat olie på en anden pande ved høj varme. Steg kammuslingerne i et minut på hver side. Det er vigtigt, at du steger dem ved høj varme, så de får en flot stegeskorpe og ikke kommer til at koge frem for at stege.
-
Læg 3 kammuslinger på hver tallerken og fordel buketter af Bimi® broccoli på tallerkenerne.
-
Top med smørsaucen og fintrevet citronskal og server straks.